Havnen fortjener større ambitioner

AF CHRISTIAN DAN JENSEN – redaktør fynliv.dk

 

Når vi her i november markerer Svendborgsundbroens 60-års jubilæum, fejrer vi også en beslutning med afgørende betydning for byens udvikling. For forbindelsen til Tåsinge kunne være blevet en tunnel fra Jessens Mole.

Forestil dig tilkørselsvejene og trafikken gennem byen. Den bymidte og havn, vi værdsætter i dag, kunne have fået en ganske anden karakter.

Dele af erhvervslivet støttede dengang tunnelløsningen. Man frygtede, at en bro vest for centrum ville føre trafikken uden om butikkerne. I dag kan vi glæde os over en bymidte med butikker, caféer, restauranter og liv mellem husene. Den gennemkørende trafik fik en anden vej. Heldigvis.

 

Fremskridt har også en pris
Svendborg var dengang præget af nedrivninger, nye veje og moderne byggeri. Huse måtte vige omkring Centrumpladsen og i Bagergade. Wandalls Hotel i Gerritsgade blev erstattet af Schou-Epa.

Det var tidens forestilling om fremskridt. Men efterhånden voksede modstanden mod at lade gamle bygninger og bymiljøer betale prisen.

Det er værd at huske, mens vi nu forandrer havnen. Kommende generationer skal leve med det, vi bygger, og undvære det, vi river ned. Derfor skal vi spørge, om projekterne er gode nok til Svendborg.

 

 

Beliggenheden forpligter
Sundet, havnen og den gamle bymidte giver Svendborg en beliggenhed, som mange byer kan misunde os. Men en smuk beliggenhed er ingen undskyldning for middelmådig arkitektur. Tværtimod forpligter den.

Se mod Vejle og Aalborg. Her har man givet havnefronterne arkitektur med international gennemslagskraft. Hvor er den ambition i Svendborg? Hvorfor skal vi tage til andre byer for at opleve byggeri, der overrasker og viser mod?

SIMAC burde have været et svar. En maritim uddannelsesinstitution i verdensklasse på så markant en placering var en oplagt mulighed for at skabe noget arkitektonisk enestående. I stedet har vi efter min mening fået en betonbygning uden karakter. Den fylder i havnebilledet, men giver alt for lidt tilbage.

Byggeriet på Jessens Mole, tegnet af Henning Larsen Arkitekter, viser større ambitioner. Den vilje skal vi kræve mere af. Materialer, proportioner og samspillet med omgivelserne skal være afgørende, når vi giver plads til nyt på havnen.

 

Visioner skal kunne finansieres
Nu gælder det Østre Kaj og DLG-siloerne. Før vi river ned, skal vi undersøge, om det eksisterende kan blive afsæt for noget, vi ikke kunne bygge fra bunden. Historien kan give ny arkitektur karakter, men visionerne skal også kunne bære økonomisk.

Kreative idéer gør det ikke alene. Nogen skal betale for omdannelsen og sikre en holdbar drift. Siloerne skal ikke bevares for enhver pris.

Men vil vi tiltrække investorer med visioner, skal vi selv vise, at vi har nogen. Kommunen skal sætte en tydelig retning og invitere til projekter, der både kan bære sig og tilføre byen varig værdi.

Signalet skal være klart: På Svendborgs havnefront nøjes vi ikke med middelmådig arkitektur.

 

Brug de redskaber, vi har
Svendborg har både en arkitekturpolitik og et arkitekturråd. Kommunalbestyrelsen har selv i 2008 vedtaget ambitionerne og etableret rådgivningen. Derfor er det rimeligt at kræve, at de også bruger dem.

De skal have større vægt, mens projekterne stadig kan formes. Kravene skal stå klart fra begyndelsen og fastholdes, når tegninger bliver til budgetter og byggerier.

Kvalitet handler også om adgang til vandet og steder, hvor vi får lyst til at opholde os og mødes. Havnen skal have værdi for hele byen.

Økonomien skal hænge sammen. Men hvad koster det Svendborg at nøjes med det ordinære på byens mest værdifulde placeringer?

Havnens fremtid må ikke blive summen af det, vi kunne nøjes med. Den skal vise, hvad Svendborg tør.

 

Foto: Christian Dan Jensen